Bog: Drømmenes Kraft - Mirza Mølgaard

Gå til indhold

Hoved menu:

Drømmetydning


DRØMMENES KRAFT - en ny bog om drømmetydning.  
Af Mirza Mølgaard


Ønsker du at forstå hvad du drømmer? - Så kan denne bog, ”Drømmenes kraft”, være dig til stor hjælp.

På en enkel og forståelig måde, får du vist, hvordan du kan arbejde med dine drømme, og hvad de konkret kan betyde.

Har du fx mareridts-drømme, fald-drømme, gentagne drømme, drømme om død, sex, at komme for sent, eller drømmer du om ekskærester mv., så kan du her få en forståelse for, hvad disse drømme prøver at fortælle dig, og hvad du kan gøre ved det.  

Der er mange eksempler, forklaringer og værktøjer i bogen, som du kan få stor glæde af, og som samtidig kan gøre dig mere bevidst om dig selv og dit liv.  

Dine drømme er budskaber fra dit eget ubevidste. Kan du tyde dem, får du konkret hjælp til at forstå det, der foregår i dig selv og i dit liv lige nu. Drømme er hjælp til selvhjælp.

Kan købes hos boghandlerne og hos mig. Vejledende udsalgspris 199,- kr. + porto kr. 45,-
Giv besked om du vil have en hilsen i bogen. Kontakt mig via mail.




Anmeldelse fra Psyke og Sjæl.
Lettilgængelig bog om drømmetydning.


Hvad fortæller dine drømme?
Dine drømme er budskaber fra dit eget ubevidste, og kan du tyde dem, får du konkret hjælp til at forstå, hvad der foregår i dig selv og i dit liv lige nu.

Drømme har en afgørende indflydelse på din psykiske og følelsesmæssige sundhed, og uanset om du kan huske dem eller ej, så drømmer du – omkring 2 timer hver nat. Måske har du mareridsdrømme, falddrømme, drømme, der gentager sig, eller drømme om at komme for sent. Eller måske drømmer du om ekskærester og tidligere kærlighedsforhold, om sex eller død. Drømmene fortæller, hvad der er ”oppe” i dit liv lige nu, hvad du virkelig føler og om de muligheder, du har.

I Drømmenes kraft får du på en enkel og letforståelig måde vist, hvordan du kan arbejde med dine drømme, og hvad de konkret kan betyde. Forfatteren Mirza Mølgaard har i mange år arbejdet som drømmeterapeut og –underviser, og i bogen deler hun ud af sine erfaringer. Hun beskriver dels, hvordan du kommer godt i gang, hvis du ikke har arbejdet med drømme før, og så kommer hun ind på alle mulige former for drømme og deres mulige betydning, fx drømme om dyr, børn, transportmidler, om at tabe sine tænder, broer, katastrofer, penge, vand og meget, meget mere. Bogen er fuld af inspirerende eksempler, forklaringer og brugbare værktøjer til drømmetydning, og Mirza Mølgaard skriver, så alle kan være med – uanset om du er garvet drømmetyder eller aldrig har beskæftiget dig med det før.

 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu